COOKIE INFORMATION

Vi bruger cookies - ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores privatlivs- og cookiepolitik.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

SPAR 50-70% PÅ NBA TRØJER OG JAKKER

Historien om Basketball


 

Fra en ferskenkurv i en gymnastiksal til en verdensomspændende sport.

 

 

Historien om Basketball


Basketball blev opfundet i 1891 af Dr. James Naismith. En idrætslærer fra New England.

Dr. James ledte efter en måde han kunne aktivere sine elever indendørs i de kolde vintermåneder i New England. De fleste af eleverne var enten amerikansk fodbold, eller rugby spillere og ville derfor ikke stille sig tilfreds med brydning som det eneste indendørs alternativ.

Først forsøgte Dr. James sig med indendørs versioner af de i forvejen kendte udendørs sportsgrene; fodbold, lacrosse og amerikansk fodbold, men dette endte med at hans elever blev skadede eller ødelagde hans idrætssal. Da han ikke kunne finde den helt rette sport gren som passede til hans idrætshal, besluttede han sig for at opfinde sin egen.

Dr. James har senere udtalt "The invention of basketball was not and accident. It was developed to meet a need. Those boys would not play, Drop the Handkerchief (en leg for børn).

Dr. James Naismith

Dr. James Naismith med hans ferskenkurv og bold.

 

Udviklingen af spillet.


Den første officielle basketball kamp blev spillet d. 12. marts, 1892 i den selv samme idrætssal hvor spillet blev opfundet.

Kampen bestod af to hold med hver 9 spillere og endte med resultatet 5-1. Vi behøver vidst ikke understrege, at spillet dengang, langt fra minder om det vi i dag kalder basketball.

Udstyret man brugte dengang var også meget anderledes. F.eks. blev basketball til, at begynde med spillet med en fodbold og kurven var en ferskenkurv! Det betød, at hver gang et hold scorede skulle man bruge en stige til, at hente bolden og bringe den i spil igen.

Med tiden fandt man dog ud af, at lave et hul i bunden af kurven, og senere i 1906 blev kurven helt erstattet af den jern ring og net som vi kender i dag.

Basketball udviklede sig eksplosivt op igennem 1900-tallet. I 1936 kom sporten på det Olympiske program, året efter blev den første store profesionelle liga (NBL) en realitet og college programmet (NCAA) begyndte for alvor at tage form i 1939.

I 1949  blev den store profesionelle liga, som vi i dag kender som NBA, en realitet - her konkurrerer 30 hold fordelt i to konferencer (øst og vest) om titlen som NBA mestre.

I Danmark blev Basketball introduceret i 1946 af Amerikanske soldater - året efter i 1947 blev Danmarks Basketball Forbund (DBBF) oprettet. Det første officielle Danmarksmesterskab blev spillet i 1958.



Firstbasketball

Den første basketballkurv var i virkeligheden en ferskenkurv.


Den første basketbold.


Den første basketbold var faktisk slet ikke en basketbold - det var derimod en fodbold med snørrer på siden til, at holde den oppustelige del af bolden inde. Boldene var brune, det var først helt oppe i 1950'erne at den nu "klassiske" orange basketbold blev introduceret for, at gøre bolden mere tydelig for spillere og publikum.

Snørrerne på siden af bolden udgjorde oprindeligt ikke nogen udfordring eftersom, at drible med bolden faktisk ikke var tilladt i de oprindelige regler.
 


Basketball historic

Den første basketbold var faktisk slet ikke en basketbold men derimod en fodbold.